TEMPI er en genreorganisation for roots og beslægtede genrer. Vores arbejde retter sig mod hele musiklivet – musikere, komponister, spillesteder, festivaler, formidlere, projektmagere, bookere, agenter, publikum og forbrugere.
TEMPIs vision er blandt andet at understøtte roots-musik som et udviklingsrum for brobygning: mellem tradition og fornyelse, mellem individ og fællesskab, mellem Danmark og verden.
Da to af bestyrelsens medlemmer er på vej til at stoppe, søger vi to nye, der kan starte i januar 2026.
Bestyrelsen er selvsupplerende og sammensættes på baggrund af kompetencer, som afspejler TEMPIs formål og strategi. Medlemmer af bestyrelsen udpeges på baggrund af deres personlige og faglige profil og med udgangspunkt i at sikre en høj grad af balance, diversitet og repræsentation. Bestyrelsesmedlemmer udpeges med henblik på at kunne understøtte TEMPIs vedtægtsbestemte virke og sikre uafhængighed, habilitet, aktualitet og udvikling. Bestyrelsen fastsætter TEMPIs strategiske mål og har det overordnede ansvar for TEMPIs samlede virksomhed. En af de primære opgaver vil være at sikre implementeringen af TEMPIs nye strategi for 2026-2029.
Bestyrelsen besidder i øjeblikket bl.a. kompetencer inden for tværgående kulturforståelse, digitalisering, GDPR, kulturelt økosystem, organisationsforståelse, branche- og genrekendskab, viden om formalia og deres anvendelse på kulturområdet, bestyrelsesarbejde, iværksætteri og kommercialisering.
Du kan læse mere om TEMPIs siddende bestyrelse her
Vi søger profiler, der kan supplere og komplementere ovenstående generelt og specifikt profiler med med viden og erfaring indenfor et eller flere af følgende områder:
- Bestyrelsesarbejde
- Advocacy og politisk interessevaretagelse
- Kommunikation og marketing
- Kommercielle partnerskaber
- ESG og Dataindsamling
Send din ansøgning her: kontakt@TEMPI.nu
Senest den 5. januar 2026 kl. 12:00 og skriv “TEMPI Bestyrelse” i emnelinjen.
Hos TEMPI tror vi på, at mangfoldighed styrker vores arbejde. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset køn, kønsidentitet eller -udtryk, alder, etnicitet, nationalitet, social og kulturel baggrund, seksuel orientering, handicap, neurodivergens, trosretning, politisk ståsted eller livssyn. Vi ønsker ansøgere fra hele landet og tilstræber et inkluderende rekrutteringsforløb for alle.
Jf. TEMPIs vedtægter er bestyrelsen selvsupplerende. Derfor er det TEMPIs bestyrelse som afgør, hvilke personer bestyrelsen supplerer sig med. Dette sker på et udpegningsmøde d. 13. januar, hvorefter kandidaterne kontaktes direkte. Første bestyrelsesmøde er d. 23. februar, 2026.
Bestyrelsen vælger kandidater ud fra hensyn til TEMPIs strategi, vedtægter, diversitet, kompetencer og god governance i selvejende kulturinstitutioner.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsesleder, Evrim Citirikkaya, evrimciti@gmail.com.
Læs TEMPIs vedtægter og rammeaftale her
Læs TEMPIs strategi 2026-2029 her
På vegne af bestyrelsen
ENGLISH SUMMARY
TEMPI is seeking two new board members starting in early 2026. The application and nomination window is open until January 5 at 12 noon.
TEMPI is Denmark’s genre organization for roots and related genres, working broadly across the entire music ecosystem—from musicians and composers to venues, festivals, agents, and audiences. The organization aims to strengthen roots music as a space for artistic development, cultural connection, and bridge-building between tradition and innovation, between individuals and communities, and between Denmark and the world.
To support its strategic ambitions, TEMPI is looking for candidates who can complement the board’s existing competencies. The board is self-appointing and prioritizes balance, diversity, representation, and strong professional profiles that align with TEMPI’s purpose and strategy. Key tasks for the new board members will include implementing TEMPI’s 2026–2029 strategy and contributing to governance, strategic direction, and organizational development.
TEMPI encourages applicants from all backgrounds and regions of Denmark. Appointments will be made at a selection meeting on January 13, and the first board meeting will be held on February 23, 2026.


