Blandt andet viser rapporten, at mens piger udgør flertallet på musikskoler og på talentlinjer, falder andelen falder markant gennem fødekæden: kun 34% af optagne på MGK og 39% på konservatorier er kvinder, og i det professionelle musikliv er det blot 25%. Derudover kortlægger rapporten, hvordan kønsnormer også begrænser mulighederne for at spille i og danne bands og ensembler, og endda præger instrumentvalg blandt kvindelige musikere. Læs mere om disse indsigter – og mange flere – i rapporten via linket herunder
Musiklivets Talentrapport afdækker de udfordringer, der får piger og non-binære til at vælge andre karriereveje end musikken, og fremsætter anbefalinger til, hvordan musiklivet kan skabe mere lige muligheder for alle. Rapporten skal bidrage til, at alle talenter, uanset køn og baggrund, har lige muligheder for at forfølge en karriere i musikken.
Rapporten er udarbejdet af Kulturens Analyseinstitut for Kulturministeriet. De fire genreorganisationer – Art Music Denmark, Jazz Danmark, ROSA og TEMPI – har udført den kvantitative analyse, som udgør en central del af rapporten.
Læs nogle af rapportens centrale resultater herunder.
Kønnede instrumentvalg påvirker karrieremuligheder
Rapporten viser, at kønnede instrumentvalg får afgørende betydning for unges karrieremuligheder i musiklivet. Når piger oftere vælger sang, fløjte eller violin, mens drenge dominerer på trommer, guitar og bas, betyder det, at drenge i højere grad får adgang til de instrumenter, der efterspørges i rytmiske bands og samspil. Det giver dem et forspring i forhold til netværk og erfaringer, som senere er afgørende for at skabe en karriere. På MGK og konservatorier afspejles mønstrene, hvor den klassiske linje er tæt på kønsbalance, mens den rytmiske linje fortsat er stærkt mandsdomineret. Da rytmisk musik har størst økonomisk volumen og flest professionelle muligheder (pop, rock, jazz, elektronisk), betyder det, at kvinder oftere havner i genrer med færre pladser og lavere kommercielt potentiale. Den forskel i volumen afspejles allerede på MGK, hvor den klassiske linje udgør 30 % af den samlede kapacitet, mens den rytmiske linje udgør 70 %. Flere unge kvinder i undersøgelsen fortæller, at deres tidlige instrumentvalg på den måde har begrænset både deres samspilsmuligheder og deres fremtidige udsigter i musikbranchen.
Piger er mere begrænsede i deres samspilsmuligheder end drenge
Rapporten viser, at pigers muligheder for at indgå i samspil ofte begrænses allerede af deres instrumentvalg. Fx har over 80 % af de piger, der søger ind på MGKs rytmiske linje, sang som hovedinstrument, hvilket giver dem færre naturlige pladser i bandsammenhænge og skaber en skæv konkurrence, hvor mange kæmper om de samme roller. Det kommer også til udtryk ved, at drenge i langt højere grad selv danner egne bands uden for institutionerne – 49 % mod 29 % blandt pigerne på musikskoler og MGK – hvilket giver dem et socialt og musikalsk forspring. Flere piger beskriver også, at kulturen i de mandsdominerede fællesskaber kan være præget af sarkasme og ekskluderende omgangsformer, hvor deres bidrag overses. Nogle finder tryghed i rene kvindefællesskaber som SheCanPlay, hvor de oplever plads til at udvikle sig uden pres, men rapporten understreger, at udfordringen er at kunne tage disse erfaringer med ind i de blandede miljøer, hvor langt de fleste professionelle muligheder ligger.
Piger oplever et intenst krydspress i højere grad end drenge
Den viser, at piger i langt højere grad end drenge oplever, at de skal balancere musikken med krav fra skole, lektier, fritidsjob, sociale relationer og egne ambitioner. Tallene viser fx, at andelen af piger, der bruger mere end fire timer om ugen på lektier, stiger fra 56 % på musikskolen til 69 % på MGK, mens drengenes andel falder fra 34 % til 32 %. Samtidig bruger drenge mere tid på musik – på musikskolerne spiller 39 % af drengene over syv timer om ugen, mod kun 22 % af pigerne. I fokusgruppeinterviewene fortæller mange piger, at de oplever et konstant krydspres mellem uddannelseskrav, sociale forventninger og musikalske ambitioner. Perfektionisme og frygten for at fejle går igen som temaer, og flere beskriver, hvordan det kan få musikken til at føles som endnu en kilde til pres frem for et frirum. De kvindelige konservatoriestuderende peger oveni på forældede kønsstereotype forventninger til udseende og fremtoning, hvilket forstærker presset.
Rollemodeller og undervisere af eget køn har afgørende betydning
Rapporten understreger, at rollemodeller og undervisere af samme køn spiller en helt central rolle for pigers motivation og tro på egne evner. Spørgeskemadata viser, at få piger vælger instrument inspireret af kendte musikere – kun 12 % mod 21 % af drengene – hvilket peger på en mangel på synlige kvindelige forbilleder. I fokusgrupperne fremhæver mange piger, at kvindelige undervisere gør en afgørende forskel: de opleves ikke blot som fagligt dygtige, men også som engagerede og inspirerende ledere, der styrker de unges selvtillid og giver dem mod til at se en fremtid i musikken. Samtidig oplever pigerne, at kvinder og kønsminoriteter er underrepræsenteret i både pensum og repertoire, særligt i klassisk musik, hvilket betyder, at de sjældnere møder sig selv afspejlet i det materiale, de arbejder med. Flere beskriver også, at når de italesætter kønsrelaterede udfordringer, bliver det ofte affejet som aktivisme, hvilket kan presse dem til at tilpasse sig eksisterende normer i stedet for at udfolde sig frit. Alt i alt viser rapporten, at mangel på synlige kvindelige rollemodeller og undervisere kan bidrage til frafald, mens tilstedeværelsen af dem har en stærkt fastholdende og motiverende effekt.
Tidlig bevidsthed om, hvordan det er at være kvinde i musikbranchen stopper flere kvinder
Rapporten viser, at unge kvinder allerede meget tidligt udvikler en markant karrierebevidsthed, hvor både økonomiske og sociale faktorer spiller ind. Allerede på musikskolerne udtrykker mange bekymring for, om en musikkarriere er realistisk, fordi de ser udsigten til et usikkert arbejdsliv med lav indtjening og uforudsigelige vilkår. På MGK reflekterer de i høj grad over, hvordan de kan skabe et bæredygtigt arbejdsliv, mens de kvindelige konservatoriestuderende – som ofte allerede har fodfæste i det professionelle miljø – beskriver en branche præget af lukkede netværk, hård konkurrence og en omgangstone, der kan være rå og ekskluderende, især for kvinder. Flere nævner desuden, at ønsket om et familieliv og muligheden for barsel kolliderer med branchens strukturer og forventninger, hvilket skaber et konkret pres for at vælge andre uddannelses- eller karriereveje. Samlet tegner rapporten et billede af, at piger og unge kvinder ikke kun falder fra på grund af personligt eller studiemæssigt pres, men også fordi de vurderer, at musikbranchens økonomiske vilkår og kulturelle rammer ikke harmonerer med deres idealer for et fremtidigt arbejdsliv.
Læs hele rapporten på Kulturens Analyseinstituts hjemmeside.
