Dansk Musikliv i Tal 2024 tager pulsen på det danske musikliv

Skal vi vente 181 år på kønsbalance i musiklivet? Hvordan står det til med musikjournalistikken i danske dagblade? Hvor mange vækstlagsfestivaler er der i Danmark? Og hvordan kan kulturprojekter – TEMPIs projekt Fod på Gulv – styrke mental trivsel blandt sårbare gruppe? Det er nogle af de spørgsmål, som rapporten Dansk Musikliv i Tal, med sig væld af databaserede indsigter om det danske musikliv, kan besvare.

Rapporten Dansk Musikliv i Tal, som udspringer fra det løbende arbejde med dataindsamling og analyse i genreorganisationerne Art Music Denmark, Jazz Danmark, ROSA og TEMPI, tager pulsen på det danske musikliv på tværs af genrer og formater. Dette års udgave rummer både metastudier, metodeeksperimenter og minianalyser. Som noget nyt ledsages flere artikler i år af interaktive ressourcer eller åben kildekode.

Rapporten er gratis og frit tilgængelig via www.musikdata.dk, hvor man også finder interaktive kort, åben kildekode og supplerende datasæt for dem, der vil dykke dybere ned i tallene.

Med rapporten ønsker genreorganisationerne at styrke vidensgrundlaget for hele musiklivet – og vi håber, at den kan blive et brugbart værktøj for beslutningstagere, aktører, forskere og alle med interesse for musikkens vilkår og udvikling.

Du kan læse hele rapporten, som er frit tilgængelig på musikdata.dk her.

Dansk Musikliv i Tal 2024 er blevet til med støtte fra Augustinus Fonden og genreorganisationernes hovedfinansiering fra Statens Kunstfond.

Del indslaget:

Aktuelle nyheder

FULDT LINE-UP TIL DANISH MUSIC AWARDS ROOTS 2026

Folk Ensemble, REXEN og Ki! indtager scenen, når DMA Roots vender tilbage til Bremen Teater den 26. november. Med komiker og podcastskaber Ahmed Omar som vært er der lagt op til en aften, der endnu en gang viser, hvor vidt rødderne i dansk rootsmusik forgrener sig: Fra levende dansk folkemusik til skandinavisk gotik og grænseløs genreleg.

Læs mere »
Scroll to Top