To nye bestyrelsesmedlemmer og nyvalgt bestyrelsesledelse

Året starter med tilgang af spændende, nye kompetencer, der skal sikre, at rootsmusikken fortsætter sin fremgang i 2024.

Det er med stor fornøjelse, at vi i TEMPI kan byde velkommen til to nye profiler i bestyrelsen:

Michael Marino

Michael er til daglig Kulturhusleder, Booker, Musik- og Koncertansvarlig på Huset i Hasserisgade i Aalborg, hvor han har slået sine folder siden 2009. Han sidder desuden i bestyrelsen hos Dansk Live, Kulturhusene i Danmark og som bestyrelsesleder i Kulturforeningen Jerbanegade 12. Michael Marino indtræder som bestyrelsesmedlem i TEMPI pr. 23.1.2024.

Michael Marino indtræder som nyt bestyrelsesmedlem pr. 23.1.2024.

Martin Malmgreen

Martin har ved siden af dit arbejde som Head of Legal i T-Systems Nordic stor erfaring med bestyrelsesarbejde i kulturlivet. Han sidder som bestyrelsemedlem i Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Jacob Gades Legat og som vice bestyrelsesleder i Koncertkirken og som bestyrelsesleder KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival. Han har desuden været med til at grundlægge Musikhuset København. Martin Malmgreen indtrådte som vice bestyrelsesleder i TEMPI pr. 1.1.2024

Martin Malmgreen indtrådte som ny vice bestyrelsesleder pr. 1.1.2024

Udpegelserne er sket på baggrund af et open call, som blev udsendt i efteråret 2023. Det var den siddende bestyrelse, der udvalgte de nye bestyrelsesmedlemmer.

Michael og Martin erstatter henholdsvis Søren Friis Møller og Christian Edelvold Berg. Søren har været med i bestyrelsen siden TEMPI’s grundlæggelse og er ikke længere valgbar. Christian har aktivt valgt at fratræde sin post som bestyrelsesleder, da hans arbejde i Augustinus Fonden ikke er forenligt med bestyrelsesarbejde i TEMPI.

Vi skylder både Søren og Christian et kæmpe tak for deres grundige, engagerede og visionære indsats. De har på hver deres måde sat uudslettelige aftryk på TEMPI’s udvikling og nuværende position.

Samtidig glæder vi os både på bestyrelsens og sekretariatets vegne utrolig meget over tilgangen af Michael og Martin og ser frem til et spændende samarbejde over de kommende år til gavn for Rootsmusikken i Danmark.

I forbindelse med Christians afgang har det også været nødvendigt for bestyrelsen at finde en ny ledelse, og her er Evrim Citirikkaya blevet valgt som ny bestyrelsesleder. Martin Malmgreen er valgt som ny vice bestyrelsesleder.

Evrim Citirikkaya er ny bestyrelsesleder i TEMPI pr. 1.1.2024.

TEMPI’s bestyrelse består pr. 23.1.2024 af: Evrim Citirikkaya (bestyrelsesleder), Martin Malmgreen (vicebestyrelsesleder), Justine Boesen (bestyrelsesmedlem), Kianoush Yazdanyar (bestyrelsesmedlem), Martin Buck Hegaard (bestyrelsesmedlem), Rikke Andersen (bestyrelsesmedlem) og Michael Marino (bestyrelsesmedlem).

Del indslaget:

Aktuelle nyheder

Open Call: Folk Canada Conference 2026

Kom med når TEMPI · Roots Music Denmark endnu en gang tager turen over til vores gode samarbejdspartner Folk Canada til deres årlige konference. Vi samler en delegation bestående af artister, managers, bookere og venue- /festivalsledere for at sikre båndet mellem det canadiske og danske musikmarked, hvor der lige nu er stor aktivitet i udvekslingen af kunstnere fra begge sider.

Læs mere »

TEMPI tilfører tre nye bestyrelsesprofiler og opjusterer ledelseslaget

TEMPI Roots Music Denmark byder velkommen til tre nye ansigter i bestyrelsen, hvor også leder- og vicelederposten besættes på ny. Ændringerne falder sammen med, at TEMPI netop er trådt ind i en ny strategiperiode og har sikret et øget driftsbudget på 24,5 mio kr. over de kommende tre år, der også giver anledning til en offensiv justering i sekretariatets ledelse.

Læs mere »

Der er åbent for indstillinger til nominerede til DMA Roots 2026!

Nu åbner vi for indstillingerne til Danish Music Awards Roots 2026 – og vi har brug for jeres øjne, ører og engagement for at finde frem til det stærkeste og mest repræsentative felt frem mod årets fejring. Samtidig kan vi stolt introducere en enkelt spritny samt en opdateret priskategori til årets awardshow.

Læs mere »
Scroll to Top