Nyt katalog samler viden og inspiration til arbejdet med kønsbalance i musiklivet

I dag udgiver genreorganisationerne Art Music Denmark, Jazz Danmark, ROSA og TEMPI et nyt Inspirationskatalog til en bedre kønsbalance i musiklivet. Kataloget samler op på viden, anbefalinger og konkrete eksempler på, hvordan aktører i dansk musikliv arbejder for at skabe mere ligestilling og mangfoldighed.

De seneste år har musiklivet i Danmark været præget af en historisk opmærksomhed på kønsbalance og diversitet. En række større undersøgelser har på forskellig vis belyst de strukturer, der former dansk musikliv. Samlet har de skabt et nyt vidensgrundlag, der giver os bedre muligheder end nogensinde før for at handle.

Med udgangspunkt i dette momentum lancerer genreorganisationerne nu et inspirationskatalog, der samler viden, erfaringer og anbefalinger fra de seneste års arbejde og viser, hvordan målrettede indsatser allerede har skabt reel forandring.

I kataloget kan man finde:

– Et heatmap med over 250 målinger af kvindelige repræsentation fra forskellige dele af musiklivet.
– Fem cases fra aktører, der har skabt markant forandring i deres kønsbalance med målrettede indsatser.
– Et samlet overblik over anbefalinger fra de seneste tre års store rapporter.
– En kortlægning af mere end 60 praksisrettede initiativer, der på forskellig vis arbejder for et mere ligestillet og inkluderende musikliv.

    Med kataloget ønsker vi at skabe det mest samlede overblik til dato over arbejdet med kønsbalance i dansk musikliv – og et udgangspunkt for de næste skridt. For selvom der er sket fremskridt, viser data tydeligt, at der fortsat er lang vej igen mod et musikliv i bedre balance.

    Læs hele kataloget på musikdata.dk her

    Del indslaget:

    Aktuelle nyheder

    Open Call: Accelerator 2026 – TEMPI & Art Music Denmark

    I 2026 gennemfører TEMPI og Art Music Denmark endnu en runde af deres fælles acceleratorforløb for projekter og aktører inden for organisationernes respektive genreområder. Forløbet er målrettet projektledere og kunstnere, der ønsker at styrke deres projekt gennem professionel sparring, strategisk udvikling og udvidelse af deres netværk – både nationalt og internationalt.

    Læs mere »

    Open Call: SPOT Roots 2026

    SPOT Festival og TEMPI har nu åbnet Open Call til SPOT Roots 2026 — et showcase-program, der præsenterer folk, roots og countrymusik i forbindelse med SPOT Festival i Aarhus den 1.–2. maj 2026.

    Læs mere »

    Open Call: Connecting Roots Australien

    Kom med til Australian i Marts 2026, når TEMPI · Roots Music Denmark i samarbejde med den Australske branche inviterer til en inspirationstur for at stifte bekendtskab med nogle af de festivaler, der gennem årene har været med til at bringe danske artister om på den anden side af jorden.

    Læs mere »
    Scroll to Top