European Folk Day(s) 2024

Vi fejrer denne helt særlige mærkedag for anden gang, og vi tør godt love, at du kan finde et arrangement i din umiddelbare nærhed!

European Folk Day er en spritny kulturel mærkedag, der startede sidste år og sætter fokus på folke- og rootsmusik på tværs af kontinentet. I Danmark oplever vi så stor interesse for fænomenet, at vi herhjemme breder denne ene dag udover hele uge 39 fra den 23.-29. september.

Konkret betyder det, at der i skrivende stund blændes op for over 50 arrangementer på tværs af Danmark, hvor du kan opleve folkemusik og folkedans fra ind- og udland, samt en lang række andre stjernestunder under rootsgenren. 

For at du nemt kan navigere i ugens udbud, samler vores venner fra Folkalender.dk events, koncerter og øvrige arrangementer på deres hjemmeside. Derudover skal der lyde et kæmpe tak til alle de aktører, der fra start af har rykket på at blive en del af dette års fejring: Klaverfabrikken, Gjethuset, Alice CPH, Folk Roskilde, Gimle, Tøjhuset, Kulturmaskinen, Radiofolk.dk, Stars, Platform K, Turkis, Aarhus Folk Festival, International Musikfestival Sonamos Latinoamerica Cph, Koncertkirken, Hagges, Huset i Hasserisgade, Nordisk Dans, Fermaten og Spillestedet Thy. Festen er dog stadig helt åben, og der kommer nye arrangementer til ugentligt. Vi opfordrer alle med et arrangement i uge 39 til at registrere det i folkalender.dk‘s oversigt.

European Folk Day er et initiativ, der er sat i søen af European Folk Network, som TEMPI er en stiftende del af. Hvis du er interesseret i, hvordan resten af Europa fejrer d. 23 september, så tjek oversigten her: https://folkalender.dk/european-folk-day-events/       

European Folk Day(s) støttes herhjemme af Koda Kultur, Nordea Fonden og Statens Kunstfond.

Foto: Morten Fog

Del indslaget:

Aktuelle nyheder

Open Call: Accelerator 2026 – TEMPI & Art Music Denmark

I 2026 gennemfører TEMPI og Art Music Denmark endnu en runde af deres fælles acceleratorforløb for projekter og aktører inden for organisationernes respektive genreområder. Forløbet er målrettet projektledere og kunstnere, der ønsker at styrke deres projekt gennem professionel sparring, strategisk udvikling og udvidelse af deres netværk – både nationalt og internationalt.

Læs mere »

Open Call: SPOT Roots 2026

SPOT Festival og TEMPI har nu åbnet Open Call til SPOT Roots 2026 — et showcase-program, der præsenterer folk, roots og countrymusik i forbindelse med SPOT Festival i Aarhus den 1.–2. maj 2026.

Læs mere »

Open Call: Connecting Roots Australien

Kom med til Australian i Marts 2026, når TEMPI · Roots Music Denmark i samarbejde med den Australske branche inviterer til en inspirationstur for at stifte bekendtskab med nogle af de festivaler, der gennem årene har været med til at bringe danske artister om på den anden side af jorden.

Læs mere »
Scroll to Top