Nyt katalog samler viden og inspiration til arbejdet med kønsbalance i musiklivet

I dag udgiver genreorganisationerne Art Music Denmark, Jazz Danmark, ROSA og TEMPI et nyt Inspirationskatalog til en bedre kønsbalance i musiklivet. Kataloget samler op på viden, anbefalinger og konkrete eksempler på, hvordan aktører i dansk musikliv arbejder for at skabe mere ligestilling og mangfoldighed.

De seneste år har musiklivet i Danmark været præget af en historisk opmærksomhed på kønsbalance og diversitet. En række større undersøgelser har på forskellig vis belyst de strukturer, der former dansk musikliv. Samlet har de skabt et nyt vidensgrundlag, der giver os bedre muligheder end nogensinde før for at handle.

Med udgangspunkt i dette momentum lancerer genreorganisationerne nu et inspirationskatalog, der samler viden, erfaringer og anbefalinger fra de seneste års arbejde og viser, hvordan målrettede indsatser allerede har skabt reel forandring.

I kataloget kan man finde:

– Et heatmap med over 250 målinger af kvindelige repræsentation fra forskellige dele af musiklivet.
– Fem cases fra aktører, der har skabt markant forandring i deres kønsbalance med målrettede indsatser.
– Et samlet overblik over anbefalinger fra de seneste tre års store rapporter.
– En kortlægning af mere end 60 praksisrettede initiativer, der på forskellig vis arbejder for et mere ligestillet og inkluderende musikliv.

    Med kataloget ønsker vi at skabe det mest samlede overblik til dato over arbejdet med kønsbalance i dansk musikliv – og et udgangspunkt for de næste skridt. For selvom der er sket fremskridt, viser data tydeligt, at der fortsat er lang vej igen mod et musikliv i bedre balance.

    Læs hele kataloget på musikdata.dk her

    Del indslaget:

    Aktuelle nyheder

    Der er åbent for indstillinger til nominerede til DMA Roots 2026!

    Nu åbner vi for indstillingerne til Danish Music Awards Roots 2026 – og vi har brug for jeres øjne, ører og engagement for at finde frem til det stærkeste og mest repræsentative felt frem mod årets fejring. Samtidig kan vi stolt introducere en enkelt spritny samt en opdateret priskategori til årets awardshow.

    Læs mere »

    TEMPI på SPOT Festival 2026

    TEMPI · Roots Music Denmark er igen i år til stede på SPOT Festival med et stærkt program af talks, netværksaktiviteter og – ikke mindst – koncerter. I 2026 markerer vi samtidig 2. år med vores egen scene, SPOT ROOTS, hvor vi sætter fokus på dansk og nordisk rootsmusik og skaber møder mellem artister og branchefolk fra ind- og udland.

    Læs mere »
    Scroll to Top