Open Call: Babel Music XP 20.-22. Marts 2025

Så er vi klar med endnu et Transatlantic Roots Network Exchange-Open Call, hvor vi søger otte mennesker, der vil med os en tur til Marseille i næste måned.

Nu kan du søge om at blive en del af den danske delegation på Babel Music XP i Marseille, hvor en stor del af den internationale rootsmusikbranche mødes d. 20.-22. Marts! 

TEMPI organiserer, som led i projektet Transatlantic Roots Network Exchange, en dansk delegation til Babel Music XP. Her vil vi få muligheden for at opleve det spændende showcaseprogram med musik fra hele verden, netværke med vores kolleger og blive klogere på de universelle problematikker indenfor musikbranchen.

Vi udvælger en delegation på otte personer, der sammen med de to repræsentanter fra TEMPI’s kontor udgør delegationen. I din ansøgning vil der blive lagt vægt på formålet med din deltagelse og din tilknytning til rootsmusikbranchen, som led i strategien bag Transatlantic Roots Network Exchange, som du kan læse mere om her.

Hvis du bliver udvalgt til at være en del af delegationen, dækker vi transport og hotel op til 3000 DKK, samt akkreditering til konferencen. Det anbefales, at man kommer dagen før (onsdag), så man er klar til at deltage i hele programmet og tager hjem igen søndag.

Vi håber, at alle dele af branchen vil sende en ansøgning, så vi kan sætte et stærkt hold til deltagelsen i denne nøgle konference på vores genreområde.

Du kan læse meget mere om Babel Music XP på deres hjemmeside her.

Ansøg her

Deadline: Søndag 16. Februar 23.59
Vi forventer at give svar i løbet af mandag d. 17. Februar

Hvis du har nogen spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte vores projektleder for Transatlantic Roots Network Exchange, Jakob Kragesand på tlf: 31 65 04 67 eller mail Jakob@tempi.nu

Del indslaget:

Aktuelle nyheder

Open Call: Accelerator 2026 – TEMPI & Art Music Denmark

I 2026 gennemfører TEMPI og Art Music Denmark endnu en runde af deres fælles acceleratorforløb for projekter og aktører inden for organisationernes respektive genreområder. Forløbet er målrettet projektledere og kunstnere, der ønsker at styrke deres projekt gennem professionel sparring, strategisk udvikling og udvidelse af deres netværk – både nationalt og internationalt.

Læs mere »

Open Call: SPOT Roots 2026

SPOT Festival og TEMPI har nu åbnet Open Call til SPOT Roots 2026 — et showcase-program, der præsenterer folk, roots og countrymusik i forbindelse med SPOT Festival i Aarhus den 1.–2. maj 2026.

Læs mere »

Open Call: Connecting Roots Australien

Kom med til Australian i Marts 2026, når TEMPI · Roots Music Denmark i samarbejde med den Australske branche inviterer til en inspirationstur for at stifte bekendtskab med nogle af de festivaler, der gennem årene har været med til at bringe danske artister om på den anden side af jorden.

Læs mere »
Scroll to Top