Open Call: Arrangører søges til European Folk Day(s)

Har du et spillested, en festival, et bibliotek, et kultur- eller forsamlingshus, eller bare en dejlig baghave og frem for alt lyst til at sætte et roots- og folkrelateret arrangement op i løbet af uge 39?

Sidste år afholdte vi i Danmark – og i resten af Europa – den første European Folk Day nogensinde, som ligger d. 23. september. Det gik så godt og var så lovende, at vi i år sætter ambitionsniveauet tårnhøjt, og derfor har vi kapret hele uge 39 (startende mandag d. 23. september) til én lang fejring af roots og folk musik på tværs af landet. 

Vi har allerede en lang række arrangører på plads, men vi vil have mange flere, så hold jer ikke tilbage, hvis nedenstående tjekliste lyder fornuftig.

Overvej følgende:
  • Hvilket indhold/elementer har I lyst til at lave og/eller giver mening for jer?
  • Har I nogen ansatte, der kan sørge for dokumentation på dagen? Fotograf, videograf eller en, der kan lave noget SoMe?
  • Hvad har I af muligheder for egenfinansiering? 
  • Har I nogle samarbejdspartnere, I gerne vil involvere, eller vil I gerne have hjælp til evt. samarbejder?
Hvad tager Tempi sig af?
  • Fundraiser med fokus på at give tilskud til arrangementerne.
  • Udarbejder fælles visuel identitet.
  • Står for den overordnede markedsføring, PR- og SoMe-strategi.
  • Sparringspartner ved behov.
Hvad tager I jer af?
  • Lokal markedsføring (I får selvfølgelig materiale og støtte herfra).
  • Booking og afvikling.

Der er som sådan ingen deadline, men vi afholder allerede det første fælles informationsmøde d. 4 april kl. 13:00, så kontakt os endelig allerede nu – også selvom I måske i første omgang blot er forsigtigt interesserede.

      Del indslaget:

      Aktuelle nyheder

      Genreorganisationerne skruer op for dataindsatsen i samarbejde med Augustinus Fonden

      Siden 2021 har genreorganisationerne Art Music Denmark, Jazz Danmark, ROSA og TEMPI varetaget dataindsamling og dokumentation som en af de fire hovedopgaver, vi løser for Statens Kunstfond. Arbejdet har resulteret i en lang række publikationer som er tilgængelige på siden musikdata.dk og i konkrete forandringer, der har gavnet musiklivet.

      Med en fireårig bevilling på 5 mio. kr. fra Augustinus Fonden er vi fra 2026 klar til at skalere indsatsen markant og løfte arbejdet med data og analyser til et nyt niveau i samarbejde med musiklivets øvrige vidensaktører.

      Læs mere »

      Open Call: Accelerator 2026 – TEMPI & Art Music Denmark

      I 2026 gennemfører TEMPI og Art Music Denmark endnu en runde af deres fælles acceleratorforløb for projekter og aktører inden for organisationernes respektive genreområder. Forløbet er målrettet projektledere og kunstnere, der ønsker at styrke deres projekt gennem professionel sparring, strategisk udvikling og udvidelse af deres netværk – både nationalt og internationalt.

      Læs mere »
      Scroll to Top