Minikonference om det bæredygtige musikerliv – Nordtrad x TEMPI

Syddansk Musikkonservatorium folkemusiklinje og TEMPI inviterer til minikonference under Nordtrad 2025 den 24. april 2025 fra kl. 13:15 til 18 på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg.

Programmet starter med en keynote af Stine Lindahl Jacobsen, som har en ph.d. i musikterapi, og hendes ekspertise ligger i at forstå musik og kunst som en måde at forbedre sundheden for individer. Der vil efterfølgende være inspirerende oplæg, hvor der bliver talt om mulighederne for ansættelse af musikere inden for forskellige områder af musikbranchen. Der vil også være en paneldiskussion om det bæredygtige musikerliv, hvor der bliver dykket ned i alle aspekter af, hvad det vil sige at leve som musiker på en bæredygtig måde.

Oplæggene og panelet vil blive holdt af:

  • Gerda Hempel: Musikken som forskningsdisciplin (Fod På Gulv)
  • Henrik Larsen: Dansen som levevej og musikernes involvering (Folkedans for Fremtiden)
  • Jakob Kragesand: Projektleder og musiker (TEMPI/VÍÍK/Som Os)
  • Jesper Gottlieb: Produktion af skolekoncerter (Levende Musik i Skolen)

Program for 24. april:

13:15 – 15:00: Keynote Speak: Stine Lindahl Jacobsen

16:00 – 16:45: Inspirations oplæg om ansættelse af musikere i forskellige aspekter af branchen.

16:45 – 17:00: Pause 

17:00 – 18:00: Panel – Det bæredygtige musikerliv og alle dets facetter

Panelet er modereret af Annelene Toft Christensen. 

Det er gratis at deltage men husk at tilmelde dig her: TILMELDING

Del indslaget:

Aktuelle nyheder

Genreorganisationerne skruer op for dataindsatsen i samarbejde med Augustinus Fonden

Siden 2021 har genreorganisationerne Art Music Denmark, Jazz Danmark, ROSA og TEMPI varetaget dataindsamling og dokumentation som en af de fire hovedopgaver, vi løser for Statens Kunstfond. Arbejdet har resulteret i en lang række publikationer som er tilgængelige på siden musikdata.dk og i konkrete forandringer, der har gavnet musiklivet.

Med en fireårig bevilling på 5 mio. kr. fra Augustinus Fonden er vi fra 2026 klar til at skalere indsatsen markant og løfte arbejdet med data og analyser til et nyt niveau i samarbejde med musiklivets øvrige vidensaktører.

Læs mere »

Open Call: Accelerator 2026 – TEMPI & Art Music Denmark

I 2026 gennemfører TEMPI og Art Music Denmark endnu en runde af deres fælles acceleratorforløb for projekter og aktører inden for organisationernes respektive genreområder. Forløbet er målrettet projektledere og kunstnere, der ønsker at styrke deres projekt gennem professionel sparring, strategisk udvikling og udvidelse af deres netværk – både nationalt og internationalt.

Læs mere »
Scroll to Top