Har du nogensinde tænkt, at det kunne være spændende at dele og lære af andre kunstneres erfaringer?

Tempi og Dreamers’ Circus indleder nu et samarbejde om at tilbyde tre kunstnere/bands sparring med medlemmer af den danske trio. Her vil der være mulighed for at undersøge og udforske musikalsk kreativitet, samt at dele tanker og erfaringer gennem samtale, samspil og reflektion. Måske har du brug for gode råd til komposition, live-optræden, viden om turnéliv, sparring vedr. studieindspilninger, eller måske er du mere interesseret i branding og bandidentitet.
Forløbet bestemmes hovedsagligt af, hvad du selv ønsker at arbejde med. Samtaler med bandmanager Tom Sherlock kan også indgå, som en del af dette.

Hvad tilbyder vi?
To tre-timers sessions med medlemmer af Dreamers’ Circus og/eller Tom Sherlock. Der vil blive udvalgt tre kunstnere eller bands.

Hvor?
Tempi sørger for et mødested, der giver mening for begge parter.

Hvornår?
Datoerne aftales indbyrdes mellem ansøgere, Dreamers’ Circus og Tempi.

I ansøgningsskemaet herunder bedes du/i om at beskrive hvilket fokus, der ønskes i forbindelse med sparringen og hvilken motivation, der ligger bag. Derudover vil du/i bliver bedt om biografisk materiale, links til sociale medier og musikalske eksempler.

Herefter vil de tre ansøgere vil blive udvalgt af Dreamers’ Circus og Tom Sherlock.

Ved spørgsmål kontakt: Laia@tempi.nu

Ansøgningsfrist: 10. Marts 2022

 

 

Projektet kan gennemføres takket være støtte fra Statens Kunstfond.